Vinder af årets pressefoto i kategorien Video/Åbenklasse

Jeg er stolt og beæret over at juryen i årets pressefoto, har valgt mit projekt “Jeg ryster”, som vinder i kategorien video/åbenklasse. Jeg lavede projektet i forbindelse med min praktik på Politiken. Du kan se projektet her på Vimeo eller her på Politiken.dk

Juryen:

”Årets vinder i Åben Klasse er et godt eksempel på en web-dok, der løfter fortællingen fra start til slut. Benny Kjølhede har i juryens øjne truffet nogle stilistiske valg, der med stor succes tager læseren med på hovedpersonens rejse. Helt fra start møder man et menneske, som man har sympati med, og det giver lyst til at læse historien. Den er produceret med nogle stramme visuelle valg, som både tvinger os til at tænke og gør os nysgerrige. Der er på alle måder udvist omsorg for detaljerne i f.eks. farvevalg og de blinkende tal, der skaber en fornemmelse af nutid og aktualitet, og det er skarpt tænkt at fjerne lyden. Historien bliver aldrig sluppet, men man vender tilbage til udgangspunktet, og så får læseren noget så sjældent som et punktum, en payoff til sidst. Det er opløftende, at projektet lykkes for hovedpersonen, hvilket kun skaber endnu mere sym– og empati. Samlet set skildres en forbløffende almen sygdom på en oplysende og visuelt stærk facon.”

Anifer efter hendes 4 timer lange behandling.